tirsdag den 19. februar 2008

Nu også med diskussionsforum

En blog er godt, og der er helt klart potentiale for at vi kan dele vores oplevelser med de ottebenede sammen med ligesindede her på bloggen. Men - det er selvfølgelig meget godt at vi kan oprette indlæg, og at I kan kommentere, men - vi vil hellere have at alle kan oprette indlæg og dele viden, undren og oplevelser med hinanden på et frit forum, med alle de muligheder som web 2.0 kan tilbyde de personer som skaber indholdet. Det vil sige os allesammen!

Til at starte med har vi skabt et forum som er så lidt restriktivt som overhovedet muligt. Vi tror inderligt på at brugerne selv kan administrere hvordan forummet skal bruges, og at alle er i stand til at være ansvarlige når ansvaret ligger hos den enkelte. Et forum er trods alt summen af sine brugere, og uden bruger er der ikke meget ved et forum. Det er med andre ord brugerne som skaber indholdet og vi håber at FugleedderkoppeForum bliver brugernes eget forum, frit for udenomsinteresser som økonomi, bestyrelse og medlemskab. Forummets fokus er at give muligheden for at dele vores viden med hinanden, så vi alle kan blive klogere på-, mere interesserede i- og bedre til at passe- vores dyr. Vi får se om, og hvordan det virker...

Som udgangspunkt er forummet i rivende udvikling og vi modtager al feedback med kyshånd - både ris og ros. Vores mål er at skabe et forum til brugerne, som alle føler giver den frihed og det spillerum der skal til for at bruge af, og bidrage konstruktivt til den vidensdeling omkring fugleedderkopper, som vi ønsker at formidle mellem jer - igennem forummet.

Vi ses på FugleedderkoppeForum!


Mvh Rafn & Frøik

Ingen kommentarer: